Tæl engang efter: et almindeligt dansk hjem rummer nemt fem-seks borde. Spisebordet, sofabordet, et skrivebord, et sengebord eller to og måske et konsolbord i entréen, og de har vidt forskellige job, højder og krav til materialet. Alligevel købes de fleste af dem uden andet grundlag end udseendet, og det er derfor, så mange hjem har et sofabord, man ikke kan nå kaffen på, eller et skrivebord, der giver ondt i nakken efter en time.
Træborde løser opgaverne forskelligt, men de deler én regel: bordets højde skal følge den funktion, det betjener, ikke omvendt. Spisebordet følger stolene, sofabordet følger sofaen, og skrivebordet følger din albuehøjde. Det store plankebord i spisestuen er hjemmets tunge ende, og resten af bordene bygges i praksis op omkring det, både i stil og i træsort. Får du højderne rigtige, falder resten af valgene på plads af sig selv.
Hvor høje skal de forskellige træborde være?
Her er de standardhøjder, langt de fleste danske producenter arbejder efter. Hæng tabellen op mentalt, næste gang du står i en møbelbutik eller på et loppemarked, for et bord med forkert højde er billigt af en grund.
Seks bordtyper, seks mål, seks regler. Mere er det ikke.
| Bordtype | Typisk højde | Reglen bag målet |
|---|---|---|
| Spisebord | 72-74 cm | Passer til stole med siddehøjde 43-46 cm |
| Sofabord | 35-45 cm | På niveau med eller lidt under sofaens sædehøjde |
| Skrivebord | 72-75 cm | Underarmene skal hvile vandret ved skrivearbejde |
| Sidebord | 45-60 cm | I armhøjde fra lænestol eller sofa-armlæn |
| Konsolbord | 75-85 cm | Ståhøjde til nøgler og post i entréen |
| Barbord | 90-110 cm | Passer til barstole med sædehøjde 63-75 cm |
Læg mærke til, hvor smalle intervallerne egentlig er. Fem centimeter lyder af lidt, men ved skrivebordet er det forskellen på afslappede og løftede skuldre, og ved sofabordet er det forskellen på at række afslappet ud efter koppen og at skulle rejse sig halvt op. Producenterne rammer standardmålene af en grund, og afvigelser fra dem skal være et bevidst valg, typisk fordi din sofa eller dine stole selv afviger fra standarden.
Spisebordet bærer huset
Spisebordet er hjemmets arbejdshest og det bord, der skal købes bedst. Det lægger flade til aftensmad, lektier, kortspil og hjemmearbejde, og derfor er massivt træ det oplagte valg her: en massiv plade i eg tåler årtiers brug og lader sig slibe op, når mærkerne bliver for mange. Dimensioneringen er enkel, for hver spiseplads lægger beslag på 60-70 cm langs bordkanten, og der skal være mindst 90 cm fra bordkant til væg, før stolene fungerer i praksis.
Formen betyder mere, end de fleste tror. Rektangulære borde udnytter rummet bedst og er standarden i danske spisestuer, runde borde samler samtalen og fungerer i kvadratiske rum, og ovale borde er kompromiset, der bløder et langt rum op. Udtræk og tillægsplader er den praktiske forsikring: de køber gæstekapacitet uden at bordet æder stuen til hverdag, og på massive borde er de samtidig den billigste vej til mere bord senere.
Hvad skal sofabord og sidebord kunne?
Sofabordet arbejder tættere på kroppen end noget andet bord, og derfor er højdereglen ufravigelig: pladen skal ligge på niveau med eller lidt under sofaens sædehøjde, for ellers rammer underarmen kanten, hver gang koppen skal op og ned. Længden lander bedst omkring to tredjedele af sofaen, og et loungebord med de mål samler sofagruppen i stedet for at stå i vejen for den. Massivt træ er også her det slidstærke valg, mens finérborde klarer sig fint i stuer, hvor bordet mest bærer fjernbetjeninger og stearinlys.
Sidebordet er stuens joker og det billigste sted at eksperimentere. Det flyttes efter behov, bærer lampen ved lænestolen eller kaffen ved vinduespladsen, og fordi det ikke slides som de store borde, er det her, du roligt vælger på form og farve frem for funktion. Et lille bord i en afvigende træsort eller med skulpturel form giver rummet variation uden at forstyrre helheden, som et forkert spisebord ville gøre.
Skrivebordet mærker du med hele kroppen
Skrivebordet er den bordtype, hvor et forkert mål straffer hurtigst, for du sidder ved det i timer ad gangen i samme stilling. Standarden på 72-75 cm passer de fleste voksne med en almindelig kontorstol, men den rigtige test er underarmene: de skal hvile vandret på pladen, uden at skuldrene løfter sig. Er du høj eller lav, flytter en justerbar stol mere end et specialbord, og en fodskammel løser resten. Dybden er den oversete dimension, for skærm og dokumenter kræver mindst 60-70 cm, før armene får plads foran tastaturet.
Materialemæssigt er skrivebordet der, hvor massivt træ møder hårdest konkurrence fra linoleum og laminat, som tåler kaffekopper og kuglepenne uden at kny. Vælger du træet for udtrykkets skyld, så vælg en olieret overflade, der lader sig pletslibe, og brug et skriveunderlag, hvor arbejdet foregår. Så holder pladen, og patinaen kommer fra årene i stedet for fra kuglepennen.
Hvilket bord skal du så købe bedst?
Prioriteringen giver næsten sig selv, når træbordene stilles op efter, hvor mange timer de arbejder:
- Spisebordet først og bedst: det bruges mest, slides hårdest og koster mest at købe forkert. Her betaler massivt træ og ordentlige samlinger sig hjem over årtier.
- Sofabordet dernæst: det står i stuens centrum og ses hver dag, så mål og materiale skal sidde lige i skabet.
- Skrivebordet, hvis du arbejder hjemme: her handler pengene om ergonomi frem for udtryk.
- Sidebord og konsolbord til sidst: det er her, loppefund og arvestykker gør det bedste arbejde.
Køb altså bordene i den rækkefølge, de arbejder, og lad træsorten binde dem sammen: samme tone behøver de ikke, men de skal tale samme sprog. Et hjem, hvor egetræsbordet i spisestuen får følgeskab af et lysere askebord i stuen og et mørkere sidebord ved lænestolen, hænger sammen uden at være ensrettet, og hvert bord står med det mål og det materiale, dets job faktisk kræver.
