Hvad koster et plankebord?

Et plankebord koster typisk mellem 3.000 og 25.000 kroner, og yderpunkterne rækker fra under 3.000 kroner for finérborde til omkring 50.000 kroner for håndlavede specialborde. Det er et enormt spænd for møbler, der på billeder ligner hinanden til forveksling, og netop dét forvirrer de fleste købere. Forskellen ligger nemlig ikke i udseendet den dag, bordet leveres, men i træet, tykkelsen og samlingerne, altså alt det, der afgør, hvordan bordet ser ud om ti år.

Prisen giver først mening, når du kender lagene i markedet. Et plankebord sælges i praksis i fire prislag, og hvert lag har sin egen fysiske forklaring. Kender du dem, kan du placere ethvert konkret bord i det rigtige lag på få minutter og gennemskue, om prisen er fair, eller om du betaler snedkerpris for fabriksvare.

De fire prislag og hvad de dækker over

Her er de fire lag, markedet reelt er delt op i. Tallene er typiske priser for spiseborde i normal størrelse.

Læg mærke til hullet mellem 8.000 og 15.000 kroner. Det er ingen tilfældighed: her mødes de dyreste fabriksborde og de billigste snedkerborde, og det er samtidig den zone, hvor du skal spørge grundigst ind til, hvad du faktisk betaler for. Et bord til 12.000 kroner kan være et fremragende snedkerbord i enkel udførelse eller et fabriksbord med et fint navn og en stor avance, og forskellen står aldrig på prisskiltet.

Hvor sidder pengene fysisk i bordet?

Træet er den største enkeltpost. Hos de bedste producenter kommer plankerne fra certificeret europæisk eg med mindst 80 års vækst bag sig, og de lufttørres i op til tre år, før de overhovedet rammer værkstedet. Den tid koster, men den er forskellen på en bordplade, der ligger plant efter ti danske vintre, og en, der slår sig efter to. Billigere borde bruger hurtigt kammertørret træ eller tyndere planker, og det ses ikke ved levering, kun i årene efter, når pladen begynder at bue, og limfugerne arbejder sig synlige. Dér er reklamationsretten typisk udløbet, og besparelsen har skiftet fortegn.

Tykkelsen er den prisdriver, du nemmest selv aflæser. Standard er 4-5 cm bordplade, letvægtsudgaver ligger på 3 cm, og eksklusive borde går op til 8 cm. Mere træ er ganske enkelt dyrere, og en tyk plade i massiv eg vejer til gengæld også derefter: med egens densitet omkring 700 kg per kubikmeter ender et bord på 180 cm let på 60-80 kilo. Tag det med i regnestykket, for levering med indbæring er en reel post, som budgetborde sjældent har inde i prisen.

Resten af pengene sidder i understel og samlinger. Kraftige stålben i trapez- eller X-form er billigere at producere præcist end gennemførte træunderstel med traditionelle samlinger, og det er en stor del af forklaringen på, at netop stål-varianten dominerer 3.000-8.000 kroners-laget. Vil du vide, hvilket lag et bord reelt hører til, så kig under pladen: synlige, præcise træsamlinger og gennemgående planker peger opad i stigen, mens skruer i vinkelbeslag peger nedad.

Glem ikke størrelsen, når du regner pris

Prisen følger arealet, så bordets størrelse skal med i budgettet fra start. Sæt 60-70 cm bordkant af til hver person, og brug artiklen om den rette størrelse plankebord til at ramme målene, før du beslutter dig, for en forkert størrelse er den eneste fejl, hverken olie eller slibning retter bagefter. Et bord til seks personer i snedkerkvalitet ligger typisk i den nedre ende af 15.000-25.000 kroners-laget, mens langborde til ti-tolv personer trækker mod toppen, alene fordi der er langt mere træ i.

Tillægsplader er den skjulte post i mange regnestykker. De koster ekstra, men de er samtidig ofte billigere end at gå en hel bordstørrelse op, og de løser gæste-problemet uden at bordet fylder hele stuen til hverdag. Spørg altid om prisen med og uden plader, når du sammenligner tilbud, for to tilsyneladende ens priser dækker sjældent over det samme indhold.

Hvad med brugte plankeborde?

Brugtmarkedet for plankeborde er mindre gennemsigtigt end for designerstole, men logikken er den samme: massivt træ taber langsomt værdi, fordi det kan renoveres. Et velholdt snedkerbord i massiv eg handles brugt til en pris, hvor førsteejeren reelt kun har betalt for sine års brug, og selv et slidt eksemplar er interessant, hvis prisen afspejler standen, for en affræsning og oliebehandling bringer en massiv plade tilbage til udgangspunktet. Finér- og spånpladeborde er omvendt stort set værdiløse brugt, og det er i sig selv den ærligste dom over budget-laget.

Tjek tre ting, før du køber brugt, og består bordet alle tre, er brugtkøbet ofte det bedste plankebord, pengene rækker til:

• At pladen faktisk er massiv: kig på kanten, hvor årringene skal gå gennem hele tykkelsen
• At den ligger plant: medbring et vaterpas eller en lige liste
• At eventuelle revner sidder i overfladen og ikke går gennem pladen

Tre hurtige svar om plankebord-priser

Hvad koster et godt plankebord til seks personer? Regn med 15.000-25.000 kroner for snedkerkvalitet i massiv eg, eller 4.000-8.000 kroner for et solidt fabriksbord med stålben. Under 3.000 kroner får du typisk finér, ikke massivt træ.

Hvorfor er der så stor prisforskel på borde, der ligner hinanden? Fordi forskellen sidder i træets kvalitet og tørring, pladens tykkelse og samlingernes udførelse, altså ting, der først viser sig efter års brug og ikke ses på et produktfoto.

Er et dyrt plankebord pengene værd? Går bordet i daglig brug i 20-40 år og renoveres undervejs, bliver prisen per år lavere end for billigere borde, der skal udskiftes. Reglen er enkel: gå et prislag op, hvis du forventer at beholde bordet i mere end ti år, og bliv i laget under, hvis bordet er en mellemstation.