To plankeborde på 240 centimeter har vidt forskellig kapacitet. Står benene helt ude i hjørnerne, får ingen plads for enden uden et bordben mellem knæene, og bordet ender som et seks-personers bord. Sidder benene trukket ind, eller bærer et krydsstel pladen fra midten, er der plads til en gæst i hver ende, og det samme bord dækker otte. Forskellen koster ingenting ved bestillingen. Den bliver bare synlig hver gang der kommer gæster.
Understellet er alligevel det de fleste vælger til sidst og hurtigst, efter uger brugt på træsort og pladetykkelse. Det er en skæv prioritering, for stellet er den eneste del af bordet der både bestemmer antallet af siddepladser og afgør om bordpladen holder. Læs eventuelt først hvad der kendetegner et plankebord, og vend så tilbage til benene.
Hvor benene står afgør pladserne
Der er reelt tre placeringer at vælge imellem. Ben i hjørnerne giver den mest stabile konstruktion og den dårligste udnyttelse, fordi hver ende bliver ubrugelig som siddeplads. Ben trukket 20 til 30 centimeter ind fra enderne frigør præcis den plads, og derfor ser mange fabriksborde ud til at have mistet stabilitet uden reelt at have gjort det. Den tredje mulighed er et centralt bærende stel, hvor krydsstel, stjernestel eller en sokkelfod bærer pladen fra midten og efterlader begge ender helt frie.
Prisen for den frihed er, at belastningen samles ét sted.
Et centralt stel skal have tilstrækkeligt fodaftryk til at bordet ikke vipper, når nogen læner sig tungt på en ende, og det er her de billige stel afslører sig. Sæt dig ved enden i butikken og læg vægt på kanten. Vipper pladen der, vipper den også hjemme hos dig, og en vippende plade slider samtidig på beslagene, hver eneste gang nogen støtter sig til bordet.
Tre mål der afgør om bordet kan bruges
Et spisebord ligger typisk på 72 til 76 centimeters højde, og en spisebordsstol har en siddehøjde på 45 til 50 centimeter. Mellemrummet mellem sædets overkant og bordpladens underkant bør være 25 til 30 centimeter, for dét mål bestemmer om du sidder med benene inde under bordet i stedet for foran det. Regner du baglæns fra en stol med 46 centimeters siddehøjde, skal underkanten altså ligge omkring 71 til 76 centimeter over gulvet.
Det tredje mål er knæfriheden. Med 61 til 63 centimeter fra gulv til underkant af konstruktionen sidder både en person på 160 og en på 190 centimeter uden at ramme knæene, og det er præcis her en tværbjælke eller en kraftig zarge ødelægger et ellers korrekt bord. Konstruktionen hænger så lavt, at bordet har standardhøjde på papiret og alligevel er ubrugeligt for en voksen mand. Målene hænger også sammen med bordets længde og bredde, så har du ikke fastlagt dem endnu, så start med den rette størrelse plankebord og lad stellet følge det antal, du faktisk skal dække op til.
Hvilket stel giver flest pladser?
Markedet for stel til plankeborde er større end de fleste tror, og typerne opfører sig forskelligt i praksis. Her er de almindeligste, vurderet på det der betyder noget ved bordet:
| Steltype | Benplacering | Pladser for enden | Bemærk |
|---|---|---|---|
| Krydsstel | To skrå bjælker der mødes under midten, typisk 40 x 80 mm rørprofil | Ja, begge ender frie | Fylder ved benene på langsiden, hvor krydset går ned |
| Stjernestel | Centralt, ben ud til fire sider | Ja | Kræver stort fodaftryk for ikke at vippe |
| Trapezstel | To gavlformede ben, trukket ind fra enderne | Som regel, hvis de sidder mindst 20 cm inde | Meget stabilt, men gavlen generer nogle gange sidepladserne |
| Skrå eller koniske ben | Fire ben, oftest i hjørnerne | Sjældent | Klassisk udtryk, dårligst udnyttelse af bordlængden |
| Bordbukke | To bukke, frit placerbare under pladen | Ja, hvis de rykkes ind | Fleksibelt, men bukkene skal fastgøres for ikke at skride |
Bemærk at krydsstellet flytter problemet frem for at fjerne det. Enderne bliver frie, men krydsets nederste del optager plads netop dér hvor den midterste gæst på langsiden gerne vil have fødderne. Trapezstellet er den mest udbredte kompromisløsning på danske plankeborde af samme grund, og det er også det stel der findes i flest varianter hos forhandlerne.
Pladen skal have lov at bevæge sig
En massiv bordplade er ikke et stabilt materiale, og det er den tekniske grund til at stellet på et plankebord ikke må monteres som på et fabriksbord i plade. Træ optager og afgiver fugt efter luften omkring det, og en ændring i træets fugtindhold på 1 procent giver ifølge Gulvfakta en dimensionsændring på cirka 0,15 procent radialt og 0,30 procent tangentielt for blandt andet eg, bøg, fyr og ask. Bevægelsen sker på tværs af fibrene, altså i bordets bredde. I længderetningen sker der stort set ingenting, og derfor viser problemerne sig altid som revner på langs. Vælg samtidig træsorten til plankebordet med det for øje, for jo bredere pladen er, jo mere flytter den sig uanset træart.
Regn selv på det. En 100 centimeter bred egeplade der går fra 12 procents fugt ved leveringen til 8 procent i et opvarmet hjem om vinteren, ændrer sig 4 gange 0,30 procent, altså 1,2 procent af bredden. Det er 12 millimeter. Har du gulvvarme, forøges svindet med 15 til 25 procent oveni.
Tolv millimeter er rigeligt til at sprænge en plade der er skruet fast i begge sider af et stift stel. Derfor monteres en massiv plade altid med mindst ét fast punkt og resten i aflange huller eller med bordknaster, så pladen glider få millimeter uden at trække i beslagene.
- Kig under pladen inden du køber. Runde huller hele vejen rundt i en tværbjælke er et advarselstegn på et bord med massiv plade.
- Ét fast punkt, resten glidende. Typisk fastgøres pladen på midten, så bevægelsen fordeler sig lige meget til begge sider.
- Spørg til fugtindholdet ved levering. Massivt træ til dansk indeklima ligger normalt på 8 procent plus minus 2, og bordplader leveres typisk med højst 12 procent.
- Undgå at placere bordet over en radiator eller i direkte sol. Ensidig udtørring giver skævheder, ikke bare svind.
- Efterspænd beslagene efter første fyringssæson. Pladen flytter sig mest det første år, hvor den finder sit leje i huset.
Prøv bordet før du betaler
Alt det ovenstående lader sig efterprøve på fem minutter i en butik, og det kræver hverken værktøj eller forstand på træ. Sæt dig for enden og se om der er et ben i vejen. Træk stolen helt ind og mærk efter om knæene rammer en zarge. Læn dig på hjørnet og se om pladen vipper. Kig til sidst ind under pladen og find beslagene.
Rækkefølgen i selve købet er en anden. Målene kommer først, fordi de er bundet af rummet, træsorten dernæst, fordi den ikke lader sig ændre bagefter, og stellet til sidst. Til gengæld er stellet det eneste af de tre du når at fortryde efter leveringen uden at skifte bordet ud, og den detalje bliver relevant, hvis butikken kun har den ene model på lager.
