Kender du det? Det nye bord i massiv eg er landet i spisestuen, og pludselig ligner de gamle stole noget, der er lånt fra et venteværelse. Det er den mest almindelige efterregning ved et bordkøb: plankebordet sætter en standard, som resten af spisestuen skal leve op til, og stolene står forrest i køen. Heldigvis er stolevalget til netop et plankebord nemmere end stolevalg i almindelighed, for bordet har allerede truffet de svære beslutninger om stil og tyngde for dig.
Grundprincippet er kontrast i vægt. Et plankebord er visuelt tungt med sin tykke plade og sit solide understel, og derfor fungerer lette, åbne stole næsten altid bedre end polstrede og massive: bordet giver roen, stolene giver luften. Vælger du en designstol med slanke ben og åben ryg, får sættet balance, mens seks tunge, fuldpolstrede spisebordsstole omkring en tung plade hurtigt får rummet til at ligne et mødelokale med for lidt gulv.
Kontrasten er reglen. Resten er mål og smag, og målene tager vi først.
Passer stolene overhovedet under bordet?
Stole til et eksisterende bord skal først og fremmest passe i højden, og her er regnestykket kort: mål afstanden fra gulv til bordpladens underside, og træk 27-30 cm fra. Ligger stolens siddehøjde i det resultat, typisk 43-46 cm ved almindelige bordhøjder, er der plads til lårene, og du sidder rigtigt ved bordet. Tjek også undersiden af bordet, fordi netop plankeborde ofte har en svær, tyk kant eller et markeret understel, som æder et par centimeter af frihøjden i forhold til, hvad pladens overside lover, og det er præcis derfor, samme stol kan sidde perfekt ved ét bord og klemme lårene ved et andet med nøjagtig samme bordhøjde.
Armlæn er den anden klassiske fælde. Skal stolene skubbes helt ind under bordet, når de ikke bruges, skal armlænet gå fri af både bordkant og eventuelle stræk mellem benene, så tag målene med hjemmefra frem for at stole på øjemål i butikken. Og tæl efter, hvor mange stole bordet faktisk bærer: med en siddeplads for hver 60-70 cm bordkant er et bord på 220 cm et seks-personers bord i komfort, også selvom der er fysisk plads til at klemme otte stole ind til konfirmationen. Køber du spisebordsstole i det antal, bordet reelt bærer, og supplerer med et par klapstole i skabet til de store dage, sidder alle bedre året rundt.
Klassikerne der er bygget til træborde
De danske stoleklassikere blev tegnet i en tid, hvor spisebordet som standard var i massivt træ, og det forklarer langt hen ad vejen, at de stadig sidder så naturligt ved et plankebord. De er lette, åbne i ryggen og tegnet til at blive set bagfra og fra siden, som spisebordsstole nu engang bliver. Prisniveauet er samtidig mere overkommeligt, end ryet antyder:
- J39 Folkestolen (Børge Mogensen): fra ca. 2.750 kr. – flettet sæde og enkel form, tegnet som folkeeje og som skabt til rustikke borde
- Syveren (Arne Jacobsen): fra ca. 2.750 kr. – let, stabelbar og med en organisk form, der blødgør et kantet bord
- Y-stolen (Hans J. Wegner): fra ca. 5.500 kr. – 45 cm siddehøjde, åben ryg og papirgarnssæde, der spiller direkte op ad egetræet
Regn på sættet frem for stykprisen. Seks J39 eller Syvere ligger samlet omkring 16-17.000 kroner nyt og mindre brugt, hvilket i mange tilfælde er billigere end seks polstrede stole fra møbelkæderne, og med den forskel, at klassikerne beholder deres værdi og sælges videre uden større tab. Til et bord, der i sig selv kostede kassen, er det den logik, der holder længst.
Ens stole eller blandet sæt?
Seks ens stole er det sikre valg og klæder især de rolige, moderne plankeborde med lige kanter. Men blandede sæt har fået fast plads i danske spisestuer, og de fungerer efter et par enkle regler: bland former, ikke alt. Hold én ting konstant, enten træsorten, farven eller stoletypen, og lad resten variere, så sættet ser kurateret ud frem for tilfældigt. To armstole for enderne og fire lette stole langs siderne er den klassiske opskrift, der både skaber hierarki omkring bordet og giver værtsparret armlænene, og den har den praktiske sidegevinst, at sættet kan bygges op over tid: start med fire ens stole, og lad endestolene komme til, når økonomien eller loppemarkedet tillader det.
Pas til gengæld på med at blande to næsten ens stole, for det ligner en fejl frem for et valg. Er stolene forskellige, skal de være tydeligt forskellige, og det er her, et rustikt plankebord i eg er en gave: den rolige, massive flade samler selv ret forskellige stole til én helhed, hvor et spinklere designbord ville lade hver stol stå og stritte. Jo mere karakter bordet har, desto mere kan stolene tillade sig.
Materialer der tåler både bord og hverdag
Ved et bord i massivt træ er stole i træ det oplagte førstevalg, men match ikke træsorterne én til én. Stole i præcis samme eg som bordet forsvinder ind i pladen, og sættet bliver fladt at se på; vælg i stedet stole, der er en tone lysere eller mørkere, eller gå til sortmalede og sortbejdsede stole, som står knivskarpt mod en gylden egeplade. Flettede sæder i papirgarn og læder er de to betræk, der ældes i samme tempo som bordet, og det betyder noget, når møblerne skal følges ad i tyve år.
Polstrede sæder har stadig deres plads ved lange middage, men vælg dem med målbar slidstyrke og aftagelige eller ompolstrerbare sæder, for spisebordsstole slides hårdere end nogen andre siddemøbler i hjemmet. Ved et egetræsbord med olieret overflade er det i praksis stolene, der først ser trætte ud, og så er det en trøst, at et flettet sæde lader sig omflette, og et træsæde slibes op, mens en slidt skalstol med fast polstring mest af alt må skiftes ud.
Så tilbage til venteværelses-stolene fra starten: de skal sjældent smides ud, bare flyttes. Sæt dem i entréen, på kontoret eller ved børneværelsets bord, og lad plankebordet få de stole, det reelt kalder på. Bordet holder de næste 30 år. Det må stolene også gerne.
