De tre behandlinger er ikke tre grader af den samme beskyttelse. Sæbe, olie og lak er tre forskellige materialer, der gør tre forskellige ting ved træet, og de trækker bordet i hver sin retning både i farve og i hverdag. Det lader sig gøre at skifte fra den ene til den anden senere, men det kræver at hele pladen slibes ned først, og så er det ikke længere en beslutning, det er et værkstedsbesøg.
Sagt kort holder sæbe egetræet lyst og mat, olie gør det varmere og mørkere og trækker åretegningen frem, og lak lægger en film oven på træet, som vandet ikke kommer igennem. Skal pladen stadig ligne lyst nordisk træ om ti år, er sæbe vejen. Skal den have dybde og patina, er det olie. Skal den kunne holde til rødvin og en femårig uden at nogen tænker over det, er lak den eneste af de tre, der reelt gør det. Overfladebehandlingen er sidste post på listen, når du bestiller et plankebord i massivt træ, og den er langtfra den mindste.
Hvad gør de tre behandlinger ved træet?
Olie er den nemmeste at forstå. Den trænger ned i træets øverste millimeter og mætter fibrene, så vandet perler af indefra i stedet for at blive holdt ude af et lag ovenpå. Overfladen føles stadig som træ under fingrene, årerne mærkes tydeligt, og pladen bliver mørkere og varmere i tonen med det samme olien går på.
Prisen for den fornemmelse er, at mætningen aftager med brug. I praksis betyder det en omgang olie et par gange om året.
Lak arbejder stik modsat. Den hærder som en sammenhængende film oven på træet, og vandet kommer slet ikke i kontakt med fibrene. Det gør lak til den klart mest modstandsdygtige af de tre i hverdagen, og det er også derfor bordet føles som et bord med en overflade frem for som en træplade. Filmen er samtidig behandlingens svaghed, for det er den der giver op først, og når den krakelerer, sidder skaden i laget og ikke i træet.
Sæbe er den mest danske og den mest misforståede. Hvide sæbespåner opløses i kogende vand og vaskes på pladen, og resultatet er en meget mat, lys overflade, der ligner ubehandlet træ. Sæbe efterlader et tyndt lag, som skal fornys jævnligt, og den er derfor den af de tre, der kræver flest gentagelser. Til gengæld er den også den, der er nemmest at gå til uden værktøj.
Hvad sker der med farven over ti år?
Eg gulner naturligt med tiden, og det er den udvikling de tre behandlinger enten forstærker, bremser eller fastfryser. Klar olie fremhæver strukturen og den varme glød og skubber pladen et par nuancer mørkere med det samme, hvorefter den fortsætter langsomt samme vej. Hvidpigmenteret olie er svaret for dem der vil have oliens holdbarhed uden dens farve, for de hvide pigmenter bremser gulningen og holder udtrykket lyst. Sæbe holder pladen lysest af alle tre, men kun med måde: overdreven brug af sæbe trækker faktisk egetræet mørkt, så mere behandling er ikke bedre behandling.
Netop derfor hænger behandlingen sammen med plankebordets træsort. Valnød har allerede den dybde, du forsøger at lægge ned i eg med klar olie, og på en valnødplade er hvidolie sjældent meningsfuldt. Går du efter det lyse udtryk, er eg med sæbe eller hvidolie kombinationen, og går du efter det mørke, er det valnød og klar olie. Blandingerne midtimellem trækker i hver sin retning og ender som et kompromis, ingen af delene.
Lak gør noget helt fjerde. Den låser farven fast på det tidspunkt, hvor filmen blev lagt på, og træet under den udvikler sig næsten ikke. Det er en fordel hvis du vil have et bord der ser ens ud om fem år, og en ulempe hvis du købte massivt træ netop for at se det ændre sig.
Hvor meget arbejde koster hver behandling?
Sæbe kræver mest og er samtidig den letteste at udføre. Opløsningen er nogle få spiseskefulde hvide sæbespåner i en liter kogende vand, og til eg anbefales demineraliseret vand, fordi almindeligt vand indeholder jern, der kan misfarve træet. Et nyt bord får sin første omgang cirka 14 dage efter levering, og derefter gentages behandlingen 2 til 3 gange om året eller når pladen føles tør. Mængdeangivelserne varierer lidt mellem producenterne, så følg anvisningen der fulgte med bordet frem for en generel opskrift.
- Sæbe: 2 til 3 gange om året, første gang cirka 14 dage efter levering. Kræver kun en spand, en klud og opløste sæbespåner.
- Olie: et par gange om året afhængigt af brug. Test med en vanddråbe: trænger den ind i stedet for at perle, er pladen tørstig.
- Lak: stort set ingenting, indtil filmen krakelerer. Til gengæld er det hele pladen der skal behandles den dag, ikke et enkelt felt.
Behandlingen flytter ikke meget på hvad et plankebord koster ved bestillingen, men den flytter på hvor meget bordet fylder i din kalender bagefter. Et sæbebehandlet bord beder om opmærksomhed to gange om året i ti år. Et lakeret beder om ingenting i ti år og så om alt på én gang.
Hvad sker der når uheldet er sket?
Her adskiller de tre sig mest, og det er den forskel folk sjældent regner med inden købet. En skade i en olieret plade viser sig som et mat felt, hvor mætningen er væk, og den slibes og genolieres lokalt uden at resten af bordet røres. På en sæbebehandlet plade slibes en ridse med korn 150 i årernes retning og afsluttes med korn 220, hvorefter feltet sæbebehandles igen. Rejser træet sig efter en sæbeomgang, så overfladen føles ru, er svaret det samme korn 220.
Lak lader sig ikke reparere sådan. Skaden sidder i filmen og ikke i træet, og den viser sig som lyse striber.
Fordi en pletreparation sjældent bliver usynlig, kræver en lakskade typisk at hele pladen slibes og lakeres om. På et bord på tre meter er det forskellen mellem en times arbejde en søndag formiddag og en plade der skal ud af huset og på værksted. Netop derfor viser det sig, at arbejdet ved lak samler sig i én stor post, mens det ved sæbe og olie fordeler sig på mange små.
Det er også den detalje der bør afgøre valget i et hjem med børn. Ikke fordi lak tåler mindre, for den tåler mest, men fordi de skader der alligevel opstår, koster mest at rette.
Sådan vælger du ved bestillingen
Start med at beslutte om bordet skal ældes eller stå stille. Vil du se træet udvikle sig, vælger du sæbe eller olie og accepterer, at pladen får mærker der bliver en del af den. Vil du have et bord der ser ens ud efter middagsselskaber i årevis, vælger du lak og accepterer, at den dag filmen giver op, går det ud over hele overfladen. Der findes ikke et valg der gør begge dele, og det er præcis derfor beslutningen hører til inden bordet bygges.
Husk til sidst at planlægge leveringen efter hærdetiden. Olie er klar til normal brug efter cirka 24 timer og fuldt hærdet efter cirka 72, hvidolie kan bruges forsigtigt efter cirka 12 timer men er først helt hærdet efter en uge, og lak kræver 1 til 3 dage afhængigt af antal lag. Får bordet ikke den ro, sætter den første middag mærker der bliver siddende, og så starter historien om patina et andet sted end du havde tænkt.
Om ti år er det ikke træsorten eller stellet, gæsterne lægger mærke til. Det er om pladen er lys og mat, varm og levende, eller stadig ser ud som den dag den kom ind ad døren. Alle tre er gyldige svar, og de tre veje dertil skiller sig først for alvor på det tiende år.
Det eneste forkerte er at lade forhandleren vælge, fordi du ikke selv havde taget stilling.
